Budapest

Budapest

I det meget tidlige forår 2018, var vi i Budapest.

Vi boede på hotel og spiste ude hver dag og her kan du læse om nogle af de gode steder, som vi besøgte.

Hotellet vi boede på, var et standard hotel med en fin beliggenhed. Tæt på sporvogn, bus og tog, så det var let at tage ud derfra. Hotellet hedder Csaszar Hotel

På hotellet er der personale 24 timer i døgnet og hoveddøren er derfor altid åben. Personalet er hjælpsomme hvis du mangler information eller ikke kan finde vej.
Morgenmaden er middel, men jeg kunne dog få glutenfrit brød. Desværre var der ikke mulighed for at lune brødet, så det var lidt tørt. Men det var der!

Der er swimming pool, som kan bruges året rundt. Husk selv badesko og badetøj – der er specielle åbningstider for hotellets gæster, da bassinet også bruges som træningsbane.

Vi vægter oplevelserne højere en luksus og derfor kan vi nøjes med lidt. Det primære for os når vi er på tur, er oplevelsen af blandt andet kulturforskelle – også når det gælder maden.

Første aften spiste vi på Trofea Grill Restaurant, som ligger tæt på hotellet. Vi var trætte og ville ikke gå langt efter maden. Trofea Grill Restaurant var et godt sted, hvor alle kan blive mætte! Det er buffet til fast pris incl. drikkevarer. God og nem løsning.

Vi har drukket kaffe på Costa Coffee mange gange under opholdet. Virkelig lækker kaffe og et rigtig godt udvalg af kager – også glutenfrie. I det hele taget synes jeg at de er gode til at skilte med glutenfri mad i Budapest.

En af dagene var vi nede og se sko ved Donau-promenaden; et monument, som er tankevækkende og skræmmende på samme tid.
Under 2. verdenskrig blev jøderne beordret til at tage skoene af, inden de blev skudt og faldt ned i floden Donau.

I nærheden ligger ZING, hvor du også kan få en udsøgt kop kaffe.
ZING er også en burger restaurant, men vi var forbi om formiddagen og få varmen og en dejlig kop latte.

 

følg og like på Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *