Græsk mad

Bæredygtighed er et emne, som optager rigtig mange og sammen med økologi, er det ofte noget af det, som betyder noget for os når vi køber ind.
I mit daglige virke går jeg først og fremmest efter den gode kvalitet. Jeg vælger mine leverandører ud fra mit indtryk af, om de er passionerede omkring det, de laver.
Økologi og bæredygtighed er for mig også vigtige faktorer, der afgør, om jeg vælger lige netop denne leverandør.
Mine varer skal være friske og jeg vil gerne selv kunne følge processen fra leverandør til forbruger – og tiden skal helst være så kort som mulig, så varens kvalitet er optimal når den lander ved forbrugeren.

Kvalitet, passion, økologi og bæredygtighed er faktisk nogle af nøgleordene for Kreta Mad, som er leverandør af rigtig mange lækre produkter fra Kreta; herunder måske verdens bedste olivenolie.

Jeg har kigget nærmere på siden www.kreta-mad.dk og siden er rigtig spændende, med god viden om forskellige produkter fra Kreta.
Ved Kreta Mad skinner netop passionen for kvalitet og bæredygtighed igennem.

Kreta Mad er en dansk virksomhed der samarbejder med udvalgte producenter fra Kreta. Et vigtigt element når der udvælges samarbejdspartnere ved Kreta Mad er, at bæredygtighed og kvalitet skal være centrale omdrejningspunkter.
Samtidig findes der rigtig meget fakta og viden om de forskellige produkter, der forhandles på Kreta Mad. Du finder alverdens viden om alt fra produktion til smagsoplevelser på hjemmesiden. Uanset om du er en af de helt almindelige forbrugere, eller har behov for at vide mere om de kemiske processer eller sammensætninger, kan du finde svar på rigtig mange spørgsmål.

På siden finder du opskrifter, fakta om produkterne og oplysninger om de forskellige leverandører. Derudover findes der tests og dykker man f.eks. ned i emnet “olivenolie”, findes der en olivenolie test på siden, så man får hjælp til at vælge det rigtige produkt.

Udover olivenolie, finder du rigtig mange andre spændende græske produkter, som honning, glaze og hele oliven.

Tag et kig på siden – det er let at blive fristet af de lækre produkter fra Kreta.

følg og like på Facebook

Mere te…

I fortsættelse af seneste indlæg om økologisk te, vil jeg fortælle lidt mere om te fra Carstensens tehandel.

Uanset hvilken te du er ude efter, er Carstensens tehandel det helt rigtige valg.
Det er en erfaren tehandel, som snart har 30 års erfaring med te.
Du finder landets største – måske også Skandinaviens største udvalg af te online. Det er det helt rigtige valg når du vil have det største og bedste udvalg til rimelige priser.
Du kan altså besøge tehandlen i den fysiske butik, men tag også et kig på hjemmesiden med te fra Carstensens tehandel.

Når jeg køber te vil jeg gerne dufte til den inden jeg køber. En stor del af oplevelsen er for mig, de skønne forskellige dufte, som dukker op når man letter låget på en dåse med te.

Mine personlige favoritter ligger i de lyse tesorter – og meget gerne en god urte te. En skøn kop urte te… måske sammen med et fodbad og en god bog, kan give en ro, som intet andet kan.
Noget af det, som er rigtig populært for tiden, er lakrids te. Lakrids kan tilføre en god te lidt ekstra kant

Uanset om du vil købe sort te, urte te, matcha eller chai te, går du aldrig forgæves ved Carstensens tehandel. Er du til chai latte, fås den som instant pulver, der kan blandes med vand og mælk.

Hos Carstensen er der et utal af mærker og typer af te fra hele verden. Du kan være sikker på, at kvaliteten er udsøgt og i den bedste kvalitet.

Der sker også mange andre spændende ting i butikken. Du kan f.eks. komme til forskellige events, som vinskole, kaffeskole, gin & tonic smagning og meget mere. Der sker virkelig meget – og det handler ikke kun om te.

Tag et kig forbi den spændende butik i Aabenraa, åbningstiderne får du lige her:

Mandag til torsdag 10:00-17:30
Fredag 10:00-18:00
Lørdag 10:00-14:00

følg og like på Facebook

Økologisk te

Økologisk teDer har været lidt tid imellem de sidste indlæg og det skyldes, at vi har rigtig meget om ørerne for tiden.
En af de ting, som har fyldt på den rigtig gode måde er, at jeg har valgt at starte selvstændig virksomhed igen.
Jeg har sagt mit job op og har købt en lille kaffeknallert
D. 1. juni 2019 starter jeg på fuld tid i min egen virksomhed: Le Box Noir.

Jeg har valgt kaffeleverandør, hvor jeg får nogle gode, frisk ristede kaffebønner, som passer perfekt til både espresso, americano og de gode kaffe-mælke-drikke.

I min søgen efter den HELT RIGTIGE KAFFE, har jeg også kigget mig omkring efter te. Mange har spurgt mig, om ikke jeg har andet med i kaffevognen end kaffe – og det har jeg naturligvis. Der er en rigtig lækker fairtrade kakao og jeg har også ledt efter en god te, som ikke bare kan købes på hver gadehjørne.

Nu er jeg stødt på Carstensens tehandel, hvor jeg også har set på økologisk te. Jeg har valgt at købe så meget økologisk som muligt, da efterspørgslen – indtil videre – er efter det.

Familien Carstensens tehandel er Skandinaviens største online tehandel og her finder du et imponerende udvalg af te.
Hos Carstensens tehandel har jeg fundet ikke mindre end 19 forskellige slags økologisk te. Alle slags kan købes online og Carstensens tehandel har også en fysisk butik beliggende i Aabenraa. Den glæder jeg mig til at besøge inden så længe.

På hjemmesiden finder du fine vejledninger til at få brygget den optimale te. Der er gode beskrivelser ift. vand, bryggetemperaturer, trækketid og beregning af mængder.

I kaffevognen skal det helst være let og ikke fylde for meget, så jeg bliver nok nødt til at vælge nogle gode slags te i breve. Jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg er i gode hænder når jeg søger vejledning ved Carstensens Tehandel.

følg og like på Facebook

Madens verden

Der findes rigtig mange sider med gode opskrifter.
Her på siden holder vi os primært i den glutenfri kategori. Det skyldes, at jeg gerne vil videregive mine erfaringer og opskrifter indenfor den glutenfri verden.

Pandekager

I min søgen efter pandekager, stødte jeg på siden Madens Verden, som har et afsnit med en kogebog. Her fandt jeg en opskrift på pandekager – helt almindelige pandekager. Hvis du scroller lidt ned af siden, finder du også en opskrift på en lækker version uden mel.
I opskriften bruges der havregryn i stedet for mel. Min erfaring med glutenfri er, at havremel (eller blendede havregryn) har en helt fantastisk bage evne.
Du finder opskriften her: pandekager

Pebernødder:

I sidens kogebog med opskrifter fandt jeg også en opskrift på pebernødder fra Hardy’s bageri, som jeg har stiftet bekendtskab med i forbindelse med mit arbejde i Varde.

Jeg har sat billedet ind nedenfor. De ser da skønne ud – og er der noget mere hyggeligt end at trille pebernødder med børnene?

Pebernødder fra Hardy’s bageri

Desværre er det ikke lykkedes for mig at finde en god opskrift på glutenfrie pebernødder endnu. Jeg kan nu godt lide duften og personligt synes jeg der er så mange andre lækre ting, som man kan sætte tænderne i her i den søde juletid…

Hvid gløgg:

Og når vi er ved juletiden, så vil jeg lige anbefale en rigtig god, hjemmelavet hvid gløgg. Den gode gammeldags mørke gløgg er jo en klassiker, men hvid gløgg er, efter min mening, ganske undervurderet. Prøv den lige – det kan være du får en ny yndlings gløgg…

Opskrift på hvid gløgg finder du her: hvid gløgg

Jeg er så heldig, at have fået fingre i en ny glutenfri bagebog fra Meyer – den kan varmt anbefales. Den indeholder gode tips til glutenfri bagning, gode produkter. Og så indeholder den naturligvis masser af gode opskrifter på brød og søde sager.

følg og like på Facebook

Ombygning – planlægning

Det “nye” hus

Under indlægget om nyt køkken, skrev jeg lidt om vores kommende projekt:
Vi har købt et hus, som skal renoveres. Vi taler om udskiftning af stort set alt i huset: tag, døre, vinduer, køkken, bad, bryggers, gulve… ja faktisk bliver det kun ydervæggene, der kommer til at stå tilbage som det oprindelige fra 1971.

Lige nu er vi i planlægningsfasen og vi indhenter priser på de forskellige ting. Der er meget stor forskel på tilbud fra de forskellige firmaer og vi vælger at bruge en lokal tømrer, hvor vi selv kan være med til at bryde ned og bygge op.

Intet ligger fast endnu – udover grundplanen i huset, som vi er fuldstændig enige om. Når vi flytter, har vi ingen børn hjemme længere og vi kommer derfor også til at indrette huset derefter. Huset er ca. halvt så stort som vores nuværende bolig, så det kræver at vi holder tungen lige i munden for får ryddet godt op i vores ting.

Vi kigger på køkkener og indretning, og vil samtidig gerne gentage nogle af de gode ting, som vi har fået lavet i vores nuværende hus.

Når det kommer til vinduer og døre, vil vi gerne have noget, der er vedligeholdelsesfrit. Nu har vi mahogni og det er super flot, nemt at holde og er virkelig holdbart træ. I det næste hus vil vi gerne have træ/alu vinduer og døre. Man kan købe døre og vinduer i forskellige prisklasser. Jeg er under søgning på nettet, faldet over nogle billige vinduer fra Net2kompagniet. Der kan man få alu og mahogni som en kombination, som jeg ikke har set før.

Hvor er der bare mange overvejelser når man skal bygge om eller bygge nyt…

følg og like på Facebook