Gulerodskage

Glutenfri gulerodskage

Gulerodskage – glutenfri

Jeg har tidligere bragt en opskrift på gulerodsmuffins her på bloggen og tænkte at der måtte laves en hel gulerodskage ud fra opskriften.
Den har jeg nu forsøgt mig med i en springform, så det bliver en hel kage.
Opskriften som jeg har skrevet nedenfor, er den samme som til muffins som du finder her: Gulerodsmuffins

Kagen skal have ca. 10 minutter længere i ovnen end muffins, men ellers er fremgangsmåde og ingredienser de samme.

Jeg lavede dobbelt portion, så jeg fik en hel gulerodskage og 10 muffins ud af portionen. Jeg nåede ikke at tage et billede af kagen da den var pyntet – den blev simpelthen bare spist så hurtigt… Så her kommer et par billeder af gulerodskagen uden pynt!

Glutenfri gulerodskage:

90 gr. havregryn
150 gr. fintrevet gulerod
2 æg
15 tørrede dadler
1 tsk kanel
1 tsk bagepulver
1 knsp salt
25 gr. rørsukker
1 dl mælk
2 spsk. citronsaft

Flødeostecreme til toppen:

1/2 bæger Philadelphia eller lignende friskost.
2 spsk. citronsaft
ca. 1 dl. flormelis
lidt hakkede valnødder til pynt på toppen

Og sådan gør du:

Kør havregrynene i minihakkeren til det er groft mel (du kan også bruge havremel i stedet for, så du kan undgå havregryn i minihakkeren).
Kør dadlerne i minihakker eller blender til det bliver en samlet masse.
Bland de hakkede havregryn, sukker, dadler, mælk, kanel, bagepulver, æg og citronsaft.
Riv gulerødderne på den fine side af rivejernet og bland dem i dejen til sidst.

Fordel dejen i en springform og bages ca. 30 minutter ved 180 grader alm. varme (varmluft 170 grader) – evt. lidt længere tid

Når kagen er kølet af, kan den pyntes med flødeostglasur, alm. glasur eller smeltet chokolade og lidt hakkede valnødder.

følg og like på Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *