Nyt køkken?

Er det tid til et nyt køkken?

For 4 år siden byggede vi huset om, så vi fik det som vi ville have det. I den forbindelse gik jagten ind på et nyt køkken. Min første indskydelse er ofte at kigge på internettet… Billeder er fint, men jeg ender altid ud med at finde ny og anderledes inspiration andre steder.

Inden længe skal vores nuværende bolig sælges og vi har købt et ældre hus, som skal renoveres. Vi har et stort projekt foran os, men vi vil gerne være godt forberedt.

Vi bor i Esbjerg og her er mange forskellige køkkenfirmaer. Mine svigerforældre bor i Aalborg og der går vejen også ofte forbi. Udover at kigge hos de største forhandlere, planlægger vi også at kigge forbi Rotpunkt i Aalborg.

Om det bliver et designerkøkken som ovenfor, er uvist. Vi skal ud og se en masse forskellige køkkener inden den endelige beslutning tages.

I vores nuværende køkken er jeg rigtig glad for nogle funktioner og indretning. Nedenfor er de ting, som jeg vil forsøge at få til at passe ind i det nye hus.

  • Skuffer, skuffer, skuffer – de er bare så gode at opbevare i. Med soft-close naturligvis.
  • Affaldsskuffe ved siden af vasken. Så er det slut med at sige “må jeg lige åbne skraldespanden”? – Den er nem at komme til selvom der står en ved vasken og laver noget.
  • Skabsvæg med indbygget køleskab fra gulv til loft.
  • 2 ovne – det er måske luksus, men vi bruger ofte begge to, så det vil vi nødig undvære
  • Køkkenø uden funktion – altså “bare” en stor bordplade, hvor der er 2 siddepladser. Det fungerer rigtig godt når man er sammen om madlavningen; f.eks. pizza eller når man bager. Derudover er det næsten altid der, hvor gæsterne sætter sig tilrette på de 2 stole. På den måde er de med i køkkenet under tilberedningen.
  • Vandhane med slange – det er skønt når man skal spule større ting eller bare gøre vasken ren.
Klassisk køkken sort/hvid

 

følg og like på Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *