Glutenfri bageri er ikke det nemmeste i verden… Og nu lykkedes det altså for mig at få bagt en portion vellykkede grovboller og så skal opskriften naturligvis deles.
Det skal du bruge til glutenfri grovboller:
5 dl. vand
1 pakke tørgær
2 tsk. salt
1/2 dl. rørsukker
1 dl sesamfrø
1 dl hørfrø
1 dl knækket boghvede
½ dl loppefrøskaller – du kan bruge den alm. grønne HUSK eller loppefrøskaller fra Urtekram.
3 dl fuldkornsrismel
2 dl boghvedemel
Fremgangsmåde:
Bland først loppefrøskaller med 5 dl. kogende vand, brug håndmixer med piskeris for at undgå, at loppefrøskallerne klumper sammen.
Tilsæt herefter hørfrø, knækket boghvede, sesam, salt og sukker.
Når blandingen er håndvarm, tilsættes boghvedemel og fuldkornsrismel sammen med en pakke tørgær.
Brug håndmixer med dejkroge til at ælte blandingen sammen.
Derefter former du boller med våde hænder og bollerne placeres i små papirsforme. Dejen er nem at forme og arbejde med.
Hæver i 45 min. og bages herefter i 30 min. ved 200 grader.
Bollerne er velegnede til frysning.