Glutenfri flapjack

I forbindelse med en kostomlægning, har jeg opdaget, at jeg reagerer på gluten. Jeg har taget medicin for det besvær, som jeg havde med maven, i årevis.

Ved at fjerne alle former for gluten fra kosten, har jeg fundet ud af, at jeg sagtens kan undvære medicinen, så nu er det slut med at symptombehandle, for jeg fandt årsagen!

Det kan virke ret uoverskueligt hvis fokus er på det, man ikke længere må spise, så jeg vælger at holde fokus på de gode ting, som jeg sagtens kan spise.

I dag var jeg forbi den lokale Helsam-butik i Varde og fik en god anbefaling til noget nemt, som jeg kan have med på mine længere løbeture.

Flapjack’s – det er da en fantastisk opfindelse – og her er der en rigtig lækker glutenfri version fra Wholebake.

Flapjack’s

Skær den i små stykker, som på billedet – og du kan let have lidt tilgængelig energi med på turen. De smager fantastisk – denne version er med abrikos og mandler og minder mig om et lækkert stykke kransekage…

Og det ER jo egentlig en form for kage – så spis den når du dyrker meget sport og har brug for lidt hurtig energi.

Glutenfri er ikke så ringe ❤️

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *